Fødselsdag, åbent hus og et par hemmeligheder…

Nordsjællands Aftenskole fylder 2 år – kom til fødselsdag, åbent hus og sæsonstart!

Torsdag den 27. august kl. 19.00 inviterer vi til en hyggelig og festlig aften i Lille Sal på Birkerød Bibliotek.

Det er næsten ikke til at forstå, men Nordsjællands Aftenskole fylder allerede 2 år! Det fejrer vi med en aften, hvor vi både markerer vores fødselsdag, holder åbent hus og skyder den nye efterårssæson godt i gang.

Mød administrationen og flere af vores engagerede undervisere, hør om de mange nye kurser og foredrag, og få en snak om alt det, der sker i aftenskolen. Du kan stille spørgsmål, dele idéer eller blot kigge forbi og være med til at fejre dagen sammen med os.

Som noget helt særligt får vi besøg af Clement Kjersgaard, der holder et inspirerende oplæg om kultur, demokrati og folkeoplysning – emner, der ligger aftenskolen meget på sinde.

Der vil desuden være små oplæg og præsentationer fra nogle af vores undervisere, så du kan få et indblik i bredden af vores aktiviteter og måske finde inspiration til dit næste kursus.

Vi byder på en lækker buffet med bobler, og derfor er arrangementet gratis, men tilmelding er nødvendig, så vi kan sørge for, at der er mad og drikke til alle.

Uanset om du allerede er kursist, overvejer at blive det, er underviser, samarbejdspartner eller blot er nysgerrig på aftenskolen, er du hjerteligt velkommen.

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig!

Undervisningssted

Rudersdal Bibliotekerne
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Lille sal

Praktisk information

Hold nr:
20260827
Første møde:
27.08.26 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 0,00
  • Torsdag 27.08.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Rudersdal Bibliotekerne
    Stationsvej 38

    Lokale: Lille sal

Underviser hos NSAS

En underviser hos Nordsjællands Aftenskole vil typisk have en solid faglig baggrund inden for det emne, de underviser i, hvad enten det er sprog, kunst, håndværk eller personlig udvikling. De har erfaring og relevante kvalifikationer, såsom uddannelse eller praktisk erfaring inden for deres felt.

Pædagogisk set er underviseren engageret i at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor der er plads til både spørgsmål og fejl. De har evnen til at tilpasse undervisningen til forskellige læringsstile og niveauer, og de er gode til at motivere og inspirere deres kursister. Derudover har de en struktureret tilgang, men kan samtidig være fleksible i forhold til kursisternes behov.