Guitar
Tilmeld
Guitaren er et meget alsidigt instrument, som både kan spille melodi, akkorder og bas - samtidig, og både i klassisk, folk og rytmisk musik. Som begynder er det nemmest at spille på spansk guitar med nylonstrenge, senere kan man så tage westernguitaren med stålstrenge op.
Vi har pt. ikke undervisning i elektrisk guitar og bas, men gerne i akustisk basguitar.
Du er velkommen til at aftale en tid med uforpligtende snak om instrument og instrumentkøb, før du bestemmer dig.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 251052
- Første møde:
- 1.09.25 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 10.11.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 10
- Lektioner:
- 10
Pris
- Almen
- DKK 1575,00

Kåre Duhn
Jeg er vokset op i et hjem med violin og pladespiller - senere harmonium, mandolin, blokfløjte og klaver mm.
Jeg deltog i skolens kor, i de små klasser som drengesopran; i gymnasiet prøvede jeg at finde ud af om jeg er bas eller tenor - det er ikke helt afklaret endnu - og jeg er stadig aktiv korsanger.
Jeg købte min første guitar for mine konfirmationspenge, og spillede guitar og sang, alt efter lejligheden, frelser-, folke- og socialistiske sange til eget akkompagnement og fællessang. I gymnasietiden startede jeg også med at spille violin i Folkets Hus' Spillemænd på Nørrebro. Nu hedder vi Spillefolket fordi vi ikke længere holder til i Folkets Hus og fordi kønsdiversiteten er steget. Jeg er gået over til mandolin i den sammenhæng.
Jeg blev uddannet biolog med bifag i musik, hvor jeg fik et studiejob som kor- og klaverunderviser i København og efter et år som klaverlærer i Søllerød. Det var i 1986, og jeg er blevet hængende i aftenskoleverdenen siden.
Jeg har i øvrigt levet af at være organist og børnekorleder, da der ikke rigtig var nogen fremtid i at være biolog.
Jeg underviser i de instrumenter, jeg selv kan spille, og også gerne i noder, teori, musikhistorie og nodeskrivning på computer.
Jeg kan lide at undervise både de, der er helt nye i musikkens verden og de, der har erfaring på deres instrumenter.
Hjemmeside: duhn.nu