Masterclass i sang

MasterClass i sang – weekendkursus

Har du lyst til at udfolde dig som sanger – eller bare prøve din stemme af?
Uanset om du er nybegynder, har holdt en længere pause, eller har sunget i mange år og stadig støder på de samme udfordringer, er denne MasterClass noget for dig.

På kurset arbejder vi med at:

- Frigøre og styrke din naturlige stemme gennem samarbejdet mellem krop, stemme og vejrtrækning
- Synge med lethed og støtte, uden unødvendige spændinger
- Finde din unikke stemmekvalitet og lære at bruge den trygt og sikkert
- Udtrykke dig frit uden tekniske begrænsninger

Du får individuel undervisning foran gruppen – og du lærer mindst lige så meget ved at lytte og se, hvordan andre sangere arbejder med deres stemme. Der er plads til alle, uanset erfaring, og der arbejdes i en tryg og støttende atmosfære.

En inspirerende og lærerig weekend for dig, der vil give din stemme et kærligt løft og få endnu mere glæde ved at synge.

Undervisningssted

Hørsholm kommune

Praktisk information

Hold nr:
261826
Første møde:
21.02.26 kl. 10:00
Sidste møde:
22.02.26 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
5

Pris

Almen
DKK 550,00
  • Lørdag 21.02.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Hørsholm kommune

  • Søndag 22.02.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Hørsholm kommune

Anne Dræby Lünell

Mød vores nye sangunderviser – erfaren, engageret og energisk

Vi er glade for at byde Anne Dræby Lünell velkommen som ny underviser hos os!

Med over 20 års erfaring som sangpædagog og en baggrund i den populære Broadway-teknik – uddannet hos Lise Nees – er du i kyndige og trygge hænder, uanset om du er nybegynder eller rutineret sanger.

Vores nye underviser har stor scenisk erfaring fra teatergruppen Mastodonterne, hvor hun både coacher og selv optræder, og hun leder flere kor – blandt andet et kvindekor i Hillerød og Gladsaxe samt Sygehuskoret i Hillerød (fra september 2025).

Glæd dig til en varm, humoristisk og inspirerende undervisning, hvor sangglæde og tryg stemmeudvikling går hånd i hånd!