Hvordan tegner og maler man landskaber
TilmeldLær at tegne og male på to dage med kunstner Rikke Lydeking– Efterårsworkshop hos Nordsjællands Aftenskole
Vil du og din familie sammen udforske jeres kreative evner, men har kun to dage til rådighed? Vores weekendkursus hos Nordsjællands Aftenskole er den perfekte mulighed for at få en smagsprøve på kunstens verden og styrke jeres færdigheder i tegning eller maleri.
Målet med kurset er, at I lærer at tegne og male dét, I ser, gennem øvelser, der træner jeres hjerne. Ved hjælp af klassiske teknikker bliver i guidet til at forbedre jeres færdigheder og skabe værker, som I kan være stolte af.
Skræddersyet til familien
En særlig fordel ved kurset er fleksibiliteten i øvelserne. Som familie kan I vælge at arbejde på en fælles opgave, der styrker samarbejdet og giver en fælles oplevelse. Alternativt kan hvert familiemedlem vælge en individuel øvelse, der passer til netop deres niveau. Dette gør kurset ideelt for familier med forskellige aldersgrupper eller erfaringsniveauer – alle kan udvikle sig og have det sjovt samtidig!
Jeres underviser, billedkunstner og illustrator Rikke Lydeking, har studeret på akademier i Paris og Barcelona. Til dagligt arbejder hun med realistiske malerier og illustrerer tegneserier og børnebøger. Rikke har undervist både børn og voksne siden 2021, og hun har altid fokus på at skabe undervisning der er sjov og udfordrende.
Vi sørger for en afslappet og inspirerende atmosfære, hvor der er plads til alle aldre og niveauer. Kom og oplev glæden ved at skabe kunst sammen med dem, I holder af.
Medbring
Hvis man vil male:
Oliemaling: titanium hvid, sort, gul okker, brændt umbra, cadmium rød, cadmium gul, french ultramarine, cobolt/cerulean/phthalo (én af disse)
Malemiddel (ikke terpentin). Gerne liquin eller linolie
Palette
Lærred: gerne størrelser mellem 30x40 og 50x70
Pensler: hvis muligt, gerne firkantede i størrelser 4-8, runde pensler i størrelser 0-2 og filbert-pensler (kattetungeformede) størrelse 4.
Malertape
Hvis man vil tegne:
Papir. Gerne Canson eller Fabriano mindst 120g
Blyanter: HB, 2H og 2B
Hobbykniv og sandpapir
En tynd strikkepind eller lignende
Knetgummi
Viskepen
Tegneplade, mindst størrelse A3
Malertape
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 252061
- Første møde:
- 29.11.25 kl. 11:00
- Sidste møde:
- 30.11.25 kl. 11:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 7
Pris
- Almen
- DKK 485,00

Rikke Lydeking Olesen
Rikke har arbejdet som billedkunstner siden hun vandt Københavns Universitets kunstkonkurrence i 2013, hvor hun malede et 14 meter langt vægmaleri i Studenterhuset ved Rundetårn, som stadig kan ses i dag. Hun har studeret kunsthistorie på Københavns Universitet fra 2006-2008 og har arbejdet som galleriassistent i David Risley Gallery på Bredgade i København fra 2009-2014. Hun har studeret klassiske teknikker på Barcelona Academy of Art og Paris Academy of Art 2017-2019. Siden har hun modtaget legater fra New York Academy of Art. Hun har lavet vægmalerier for Lundbeck, 3F, Metroselskabet, barer i København og i private hjem. Hun har udstillet i Amsterdam, Malmø og London. Rikke arbejder også som illustrator og har udgivet børnebogen ”Ellens mor har skæve øjne”. Se mere på www.rikkelydeking.art.