Hvad hænger på min væg? – foredrag og debat om kunst i hjemmet

Hvad hænger på min væg? – foredrag og debat om kunst i hjemmet

Har du nogensinde overvejet, hvad det egentlig er for billeder, du har hængende på væggen? Og kunne der gemme sig mere, end du tror – måske endda et originalt værk?

Mange har kunst hængende derhjemme uden helt at vide, om der er tale om en reproduktion eller originalkunst. Hvad er forskellen på en tegning og et grafisk tryk? Hvad er en radering, et kobberstik eller et litografi – og hvordan kan man se det med det blotte øje?

Dette arrangement giver dig en introduktion til de vigtigste kunstneriske teknikker og udtryksformer. Gennem visuelle eksempler og originale værker får du indblik i, hvordan forskellige typer billeder bliver til, og hvad der kendetegner dem.

Du er meget velkommen til at tage 2-3 billeder med hjemmefra – samt en lup – så vi sammen kan undersøge dem undervejs. Det gør foredraget levende og praksisnært, og giver mulighed for at stille spørgsmål til netop dine egne billeder.

Arrangementet lægger også op til debat: Hvad er egentlig kunstens værdi – er det det æstetiske, det personlige eller det økonomiske, der tæller? Og hvor går grænsen mellem kunst og reproduktion i vores hverdag? Her er der plads til både spørgsmål, refleksion og fælles diskussion.

Bemærk, at der ikke foretages økonomiske vurderinger af medbragte værker, da dette kan gøres gratis hos auktionshuse.

Foredraget ledes af den professionelle billedkunstner og underviser Josef Salamon, som arbejder med en bred vifte af kunstneriske teknikker og har stor erfaring med formidling.

Foredragsholder:
Josef Salamon er billedkunstner, uddannet fra kunstakademier i Italien og København. Han er medlem af Billedkunstnernes Forbund, Dansk Billedhugger Samfund og Kunstnersamfundet og har udstillet bredt i Norden og internationalt.

Undervisningssted

Rudersdal Bibliotekerne
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Lille sal

Praktisk information

Hold nr:
265023
Første møde:
12.11.26 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 0,00
  • Torsdag 12.11.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Rudersdal Bibliotekerne
    Stationsvej 38

    Lokale: Lille sal

Joseph Salamon

Joseph Salamon – billedhugger og grafiker

Joseph Salamon er uddannet fra Kunstakademiet og har mange års erfaring som professionel kunstner. Han arbejder bredt inden for billedhuggerkunst og grafik, og hans værker spænder fra monumentale udsmykninger til mindre skulpturer, akvareller og grafiske blade.

I undervisningen deler Joseph Salamon sin viden om materialer som sten, bronze, træ, beton og stål. Han guider kursisterne i skulpturelle teknikker og kunstneriske processer, uanset om det drejer sig om portrætter, reliefarbejde eller abstrakte former. Med sin store erfaring og kunstneriske indsigt skaber han et inspirerende læringsmiljø, hvor deltagerne får mulighed for at udforske og udvikle deres egne kunstneriske udtryk.