Restorativ yoga
TilmeldRestorativ yoga er et roligt og nærende yogahold, hvor der er fokus på dyb afspænding og restitution. Stillingerne holdes i længere tid med støtte fra puder, tæpper og blokke, så kroppen kan give helt slip.
Holdet hjælper med at berolige nervesystemet, reducere stress og skabe indre ro. Der er fokus på åndedræt, stilhed og at give kroppen mulighed for at genoplade både fysisk og mentalt.
Alle kan være med – også hvis du er ny til yoga eller har brug for et skånsomt praksisrum.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 267014
- Første møde:
- 7.09.26 kl. 15:00
- Sidste møde:
- 14.12.26 kl. 15:00
- Mødegange:
- 14
- Lektioner:
- 18
Pris
- Almen
- DKK 1390,00
Alice Delal Taskin
Alice er uddannet yogalærer fra Nordic Health House og tilbyder forskellige former for yoga med fokus på ro, nærvær og fordybelse.
Hun brænder for at formidle en praksis, hvor bevægelse bliver en vej til større balance, og hvor undervisningen altid kan tilpasses den enkelte gruppe og deres behov.
Hendes undervisning tager udgangspunkt i at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor deltagerne – uanset alder, erfaring, krop eller udgangspunkt – kan give slip, lande i kroppen og være til stede i nuet.
Hun underviser både unge, voksne og ældre og møder alle med samme tilgang: at yoga skal være tilgængeligt, blidt og tilpasset den enkelte. Der er plads til både begyndere og mere erfarne deltagere, og undervisningen kan favne alt fra dem, der søger ro og restitution, til dem der ønsker mere kropslig styrke og nærvær.
Især yin yoga og restorativ yoga ligger hendes hjerte nært. Her arbejder hun med kroppens dybe væv og nervesystemets evne til at falde til ro. Gennem årene har hun også undervist ældre, mennesker med fysiske udfordringer samt kræftpatienter på Herlev Hospital i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse – hvor de blide yogaformer skaber støtte, tryghed og ro.
I undervisningen arbejder hun med åndedræt, stilhed og lydbad, og hun inddrager både koshi-klokker og sin handpan. Handpannen skaber et meditativt lydunivers, mens koshi-klokkerne repræsenterer jord, ild, luft og vand og understøtter en følelse af balance og forbindelse.
Alice inddrager også inspiration fra chakrasystemet som en blid og sanselig ramme for at arbejde med balance mellem krop, sind og energi – altid med fokus på oplevelse frem for teori.
Ofte afsluttes sessionerne i savasana, hvor kroppen får lov til at give helt slip, nogle gange understøttet af lavendel-øjenpuder, som inviterer til dyb hvile og ro.
Alice har været omtalt i en artikel hos Sjællandsavisen link hvor hendes tilgang til yoga og nærvær blev beskrevet.
Hun deler desuden løbende glimt fra sit arbejde og sin praksis på Instagram @aliceheartflow