Origami - Japansk papirkunst

Udforsk den forunderlige, krøllede papirverden i origami – en ældgammel japansk papirkunst med uendelige kreative muligheder. Workshoppen begynder med en introduktion til de grundlæggende foldeteknikker, som formidles gennem enkle figurer som papirflyvere og æsker.

Herefter arbejder vi med forskellige temaer efter deltagernes interesse, fx crepepapirblomster med naturinspiration, dyreskulpturer eller stemningsfuld pynt til årets højtider. Undervejs inddrages også skæreteknikker, hvor du får mulighed for at designe dine egne mønstre og personlige udtryk.

Undervisningen foregår i et trygt og hyggeligt fællesskab med fokus på kreativ fordybelse, inspiration og erfaringsudveksling. Med levende, visuel og engagerende formidling foldes papirets mange muligheder ud, og du får både nye teknikker og idéer med hjem til dine egne kreative projekter.

Materialer:
Kursisterne bedes medbringe forskelligt papir, som de ønsker at arbejde med, fx avispapir, karton, gavepapir eller crepepapir. Derudover skal medbringes et skæreværktøjssæt bestående af skæreplade og en tynd hobbykniv. Det vil være muligt at tilkøbe papir

Undervisningssted

Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246
2840 Holte
Værksted 4

Praktisk information

Hold nr:
262027
Første møde:
28.03.26 kl. 10:00
Sidste møde:
11.04.26 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
10

Pris

Almen
DKK 550,00
  • Lørdag 28.03.26 kl. 10:00 - 14:30

    Sted: Kulturcenter Mariehøj
    Øverødvej 246

    Lokale: Værksted 4

  • Lørdag 11.04.26 kl. 10:00 - 14:30

    Sted: Kulturcenter Mariehøj
    Øverødvej 246

    Lokale: Værksted 4

Julie Svanholm Brok

Jeg hedder Julie og er en udadvendt humørbombe med massere af formidlings- og undervisningserfaring, bl.a. fra museumsverdenen, NGO’er og folkeskoler. Jeg er uddannet krigshistoriker fra Københavns Universitet med speciale i kvindelige krigere og har en supplerende meritlæreruddannelse.

I min formidling er modtagerne omdrejningspunktet og den aktive drivkraft for læringen. Det betyder, at læringsrummet tilrettelægges efter kursisternes referenceramme, niveau og interesser. Grundlæggende leverer jeg levende, visuel og inspirerende undervisning i et fællesskabende og hyggeligt samvær, hvor passionen for emnet kan blomstre.