Collage – weekendkursus
Tilmeld
Kom med på et kreativt weekendkursus, hvor vi dykker ned i collagen som kunstnerisk teknik.
I collage sammensætter vi eksisterende billedmateriale på nye og overraskende måder. Udklip fra bøger, aviser, magasiner og andre trykte materialer får nyt liv, når de kombineres, forskydes og sættes sammen til helt nye værker.
Vi arbejder analogt med papir, saks, lim og komposition. Undervejs lader vi os inspirere af kunsthistorien og ser eksempler fra kubismen, surrealismen og popkunsten, ligesom vi kigger på værker af nutidige collagekunstnere.
Kurset har fokus på den intuitive og eksperimenterende proces. Vi undersøger, hvordan motiver, skala, farver og komposition kan skabe stemninger, fortællinger og visuelle overraskelser. Der er plads til både begyndere og øvede – det vigtigste er lysten til at eksperimentere.
Materialeliste
Deltagerne medbringer selv:
Bøger, magasiner, aviser eller andet billedmateriale, der kan klippes i (gerne på mat og kraftigt papir)
Pap og papir til montering
Saks
Lim
Hobbykniv
Skæreunderlag
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2720103
- Første møde:
- 24.10.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 25.10.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 9
Pris
- Almen
- DKK 495,00