Lær at trykhenkoge – sikker konservering af mad til langtidsopbevaring

Lær at tilberede og konservere fødevarer sikkert med trykhenkogning (pressure canning), så du kan fylde hylderne med alt fra supper, kødretter, marmelader, frugt og grøntsager til langtidsholdbar fløde og brød.

Falder du ofte over gode tilbud på kød, grøntsager, mælk, fløde m.m., men mangler plads i fryseren eller køleskabet?

Vil du gerne kunne hjælpe dine forældre, bedsteforældre eller udeboende børn med at have sund og velsmagende mad stående klar på hylderne?

Vil du gerne have mere end ris, knækbrød og makrel på lager, hvis du skal kunne klare dig selv i tre døgn?

Dette kursus er for dig, der gerne vil vide mere om trykhenkogning, for dig, der skal i gang med at trykhenkoge, og for dig, der allerede er en erfaren henkoger og ønsker mere viden om emnet.

Efter henkogning og nedkøling kan glassene sættes direkte på hylderne i køkkenskabet eller forrådskammeret, fyldt med lækker og langtidsholdbar mad – helt uden behov for fryse- eller køleplads.

Det særlige ved dette kursus er, at du får vist og undervist i hele processen fra start til slut. Alle deltagere får desuden et færdigtilberedt glas med en kødret med hjem.

På kurset lærer du om:

• Grundlæggende viden om trykhenkogning
• Hvilke fødevarer der kan trykhenkoges – og hvilke der ikke kan
• Udstyr, sikkerhed og pH-værdi
• Fremgangsmåde, nedkøling og opbevaring
• Forberedelser før den første trykhenkogning

Materialeudgifter: 75 kr. pr. person til fødevarer, henkogningsglas samt et lille kursuskompendium. Beløbet betales til kursuslederen på kursusdagen.

Kurset inkluderer en pause, så medbring gerne madpakke og drikkevarer.

Ehlena Stormborn har arbejdet med mad og køkkener i de seneste 20 år og er forfatter til flere danske kogebøger om emnet.

Undervisningssted

Oplyses senere

Praktisk information

Hold nr:
262097
Første møde:
27.09.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
6

Pris

Almen
DKK 340,00
  • Søndag 27.09.26 kl. 10:00 - 15:00

    Sted: Oplyses senere

Nsasunderviser

Ehlena Stormborn

Ehlena Stormborn er en engageret, nærværende og inspirerende underviser, der formår at gøre et specialiseret emne både forståeligt, praktisk og spændende. Hun deler generøst ud af sin store viden og mange års erfaring med mad, køkkenarbejde og konservering.

Ehlena har arbejdet professionelt med mad og køkkener i over 20 år og er desuden forfatter til flere danske kogebøger om emnet.