Sashiko håndsyning
Tilmeld
Sashiko – enkle sting med stor effekt
Sashiko betyder ganske enkelt “stik” eller “sting” og er en smuk og enkel japansk broderiteknik med rødder tilbage til 1600-tallet. Den opstod som en praktisk metode til at forstærke og reparere tekstiler – men er med tiden blevet til en dekorativ og meditativ syform. Traditionen har ligheder med vores nordiske lapperier og patchwork, men med et mere grafisk og stilrent udtryk.
På dette kursus får du en kort introduktion til Sashiko og lærer, hvordan du med enkle sting og genbrugstekstiler kan skabe alt fra lapper og reparationer til små kunstværker. Vi arbejder primært med rester af blå og sorte tekstiler og syr med hvid tråd – kontrasterne gør mønstrene levende og smukke. Du får også mulighed for at se inspirerende eksempler på, hvad man nemt kan lave, selv som nybegynder.
Sashiko er en enkel teknik – men med masser af personlighed. Perfekt til synlig reparation og kreativ pynt.
Medbring:
- Gamle skjorter (gerne i bomuld og i blå, hvide eller sorte farver)
- Jeans eller andet tøj, du har lyst til at reparere
- En lang synål
- Kraftig sytråd
- En god stofsaks
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 252071
- Første møde:
- 4.10.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Almen
- DKK 335,00

Anja Blinkenberg
Anja Blinkenberg har igennem 25-30 år bevæget sig i en verden af design og boligindretning, derudover laver hun diverse projekter indenfor syning, tegning og produktion af pynt til alle årets måneder samt skriver på bøger illustreret med egne fotos. Anja er færdig uddannet i design og kommunikation i 1991.