Trådens Gang

Prøv kræfter med de ældste tekstilteknikker

Tråd har gennem tusindvis af år været afgørende for menneskers overlevelse og kulturelle udvikling. Arkæologiske fund viser, hvordan planter og uld blev bearbejdet til tråd og anvendt til at sy, væve, brodere og fremstille redskaber.

På dette kursus arbejder vi os gennem trådens fascinerende historie. Med hænder, fødder, fingre, tæer – og masser af nysgerrighed – afprøver vi nogle af de ældste tekstilteknikker, som mennesker har anvendt gennem årtusinder.

Kursusindhold

Stenalderen (ca. 10.600–2.000 f.v.t.)

  • Fremstilling af tråd af brændenælder og lindebast.

  • Introduktion til splicing, den ældste kendte teknik til samling af plantefibre.

  • Lær at håndspinde og tvinde tråd.

Bronzealderen (ca. 2.000–500 f.v.t.)

  • Forberedelse af forskellige typer uld.

  • Spinding af uld med spindekrog.

Jernalderen og vikingetiden (ca. 500 f.v.t.–1100 e.v.t.)

  • Spinding af den forberedte uld til tråd på håndten.

Yderligere information

Kurset tager udgangspunkt i arkæologiske tekstilfund, primært fra Norden – især Danmark – med enkelte afstikkere til resten af verden som inspiration.

Målet er at give dig både en praktisk og teoretisk introduktion til trådens og tekstilteknikkernes historie fra stenalderen til vikingetiden. Undervejs får du indblik i de arkæologiske fund og den viden, de giver os om fortidens håndværk, teknikker og mennesker.

Materialer

På kurset kan du tilkøbe en materialepakke med:

  • Brændenælder

  • Lindebast

  • Uld

Pris: 75 kr.

Du kan også medbringe eller købe en håndten på forhånd. Det anbefales, at håndtenen har en vægt på ca. 50 g.

Online køb af håndten:
https://skytten-danmark.dk/products/handspinder


Undervisningssted

Rungsted Skole
Øster Stationsvej 1A
2960 Rungsted Kyst
Billedkunst

Praktisk information

Hold nr:
262070E
Første møde:
19.09.26 kl. 10:00
Sidste møde:
20.09.26 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
8

Pris

Almen
DKK 485,00
  • Lørdag 19.09.26 kl. 10:00 - 13:30

    Sted: Rungsted Skole
    Øster Stationsvej 1A

    Lokale: Billedkunst

  • Søndag 20.09.26 kl. 10:00 - 13:30

    Sted: Rungsted Skole
    Øster Stationsvej 1A

    Lokale: Billedkunst

Camilla Fraas Rasmussen

Jeg er vokset op med, at hvis jeg kan tænke et projekt, så kan det nok også lade sig gøre – og så er jeg uddannet arkæolog med fokus på Danmarks oldtid. Under mit studie arbejdede jeg på Center for Tekstilforskning og Vikingeskibsmuseet, hvor jeg dykkede ned i det helt tidlige tekstile håndværk, dets betydning for vores udvikling og menneskene bag teknikkerne.

Min motivation for at formidle kommer af et stort ønske om, at modtageren skal mærke den glæde og nysgerrighed, jeg selv oplever ved at lære, lytte og komme helt tæt på livet gennem andres øjne.

Jeg glæder mig til at møde jer og opleve trådens enormt spændende gang sammen med jer!

Kh
Camilla