Intensiv strikkesøndag
Tilmeld
Strik med flere farver
Dyk ned i farvernes forunderlige verden og lær at mestre strikketeknikker med flere farver!
På kurset får du god tid til fordybelse, til at knække koden – og til at lege med farver og mønstre, så du kan skabe dit helt eget personlige udtryk.
Der vil blive præsenteret fire forskellige teknikker: intarsia, vævestrik, jacquard og dobbeltstrik.
Herefter vælger du selv, hvilke du vil fordybe dig i og blive fortrolig med.
Undervejs får du masser af tips til teknik, mønsterstrik og farvevalg, så du både udvikler din håndværksmæssige kunnen og din sans for farvesammensætning.
Medbring:
– Uldgarn i to farver, der er nemme at skelne. Garnet skal have en løbelængde på ca. 100 meter pr. 50 g.
Johanne anbefaler Peruvian fra Filcolana, Lima fra Hjertegarn eller Lima fra Drops.
– En rundpind på 40 eller 60 cm i størrelse 5 mm.
Kurset henvender sig til let øvede og øvede strikkere, der gerne vil udfordre sig selv, udvikle teknikken og eksperimentere med farver.
Et kompendium kan købes direkte af underviseren på dagen for 50 kr.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 262001
- Første møde:
- 22.02.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 6
Pris
- Almen
- DKK 390,00