Bliv dus med din strikkemaskine
Tilmeld
Har du en strikkemaskine stående derhjemme, som længes efter at blive brugt? Måske har du glemt, hvordan man gør. Måske kom du aldrig rigtigt i gang. Eller måske har du arvet en maskine og er nysgerrig efter at opdage, hvad dette fascinerende apparat kan.
På dette hold får du en tryg og grundig introduktion til strikkemaskinens muligheder. Vi arbejder med de grundlæggende teknikker: at slå masker op, strikke glatstrik, lave farveskift og striber, bruge ribapparat, hvis din maskine har det, samt montere og lukke dit arbejde pænt af.
Undervejs laver vi små øvelser, der bygger oven på hinanden, så du stille og roligt bliver mere sikker ved maskinen. Som afslutning strikker du et selvvalgt produkt – for eksempel et halstørklæde, en lille taske eller en hue.
Når kurset er slut, går du hjem med en bedre forståelse af maskinens funktioner, kendskab til de vigtigste teknikker og ikke mindst mod på at fortsætte på egen hånd.
Holdet er for dig med en manuel strikkemaskine. Både grovstrikkere og basismaskiner er velkomne, men rundstrikkeapparater som Sentro egner sig desværre ikke til dette hold. Er du i tvivl om, hvilken maskine du har, er du velkommen til at kontakte underviseren på mail.
Materialeliste
En velfungerende strikkemaskine.
- Tilbehør til din strikkemaskine/ribapparat, fx opslagskamme, vægte, aflukningsnål, dæknåle, vendenål, hængekam til vægte, ekstra nåle og nåleskubber.
- Forskelligt garn, som passer til pindstørrelsen på din strikkemaskine. Garn kan tilkøbes på aftenholdet for et mindre beløb. Både MobilePay og kontant betaling modtages.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 264063B
- Første møde:
- 7.11.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 8.11.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 11
Pris
- Almen
- DKK 600,00
Freja Bjerregaard
Med en bachelor i tekstildesign, håndværk og formidling er Freja fortrolig med materialeforståelse, detaljer og æstetik. Hun bevæger sig hjemmevant gennem hele processen fra den første spirende idé til det færdige produkt, og hendes nysgerrighed og kendskab til adskillige håndarbejdsteknikker skinner tydeligt igennem i alt, hvad hun laver.
Kreativiteten er stor og farverig – og det samme er lysten til at lære fra sig. Som underviser stræber hun efter at skabe et trygt læringsmiljø med masser af plads til fejl, fordybelse og den enkeltes egne ønsker og behov.
Ud over at undervise arbejder Freja som udøvende maskinstrikdesigner på Nørrebro.