Fra utilpassede unge til hærdede rockere
Tilmeld
Fra utilpassede unge til hærdede rockere
Historien om rockergruppen Bullshit – fra start til slut
Hør et spændende foredrag om en mørk og dramatisk periode i dansk kriminalhistorie, med særligt fokus på 1980’erne. Det er fortællingen om, hvordan en gruppe utilpassede unge mænd – hovedsageligt fra Vestamager – dannede rockerklubben Bullshit og hurtigt spredte frygt og rædsel i hovedstaden.
Foredraget giver et indblik i den korte og ofte tragiske livsrejse for flere af klubbens medlemmer, som døde alt for unge. Vi hører om tiden, hvor Bullshit huserede på Christiania og hurtigt blev en magtfaktor på stedet.
Undervejs kommer vi omkring hele den "kriminelle palet", der var med til at sætte Bullshits aftryk i dansk kriminalhistorie – fra småhandel med hash og lokal vold, til et næsten kollektivt selvudslettende opgør i den blodige rockerkrig mod Hells Angels i 1980’erne. En krig, de nærmest var dømt til at tabe, allerede inden den for alvor begyndte.
Foredraget varer cirka halvanden time og ledsages af en PowerPoint-præsentation med billeder fra perioden.
Foredragsholderen er Tom Guldbæk Olsen, pensioneret kriminalassistent, der i 1980’erne ofte havde politimæssig kontakt med medlemmerne af Bullshit.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 251929
- Første møde:
- 5.11.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Almen
- DKK 0,00
