Fortællende fotografi
Tilmeld
– Lær at fortælle historier gennem dine billeder
Et fotografi kan fortælle en historie, vække følelser eller indfange en ganske særlig stemning. Men hvad sker der, når vi sætter flere billeder sammen? Hvordan påvirker billeder hinanden, og hvordan kan vi bruge fotografiet til at formidle oplevelser, stemninger og fortællinger?
På dette kreative weekendkursus udforsker vi fotografiet som fortælleform. Vi arbejder med at skabe sammenhængende billedserier og undersøger, hvordan valg af motiver, komposition og rækkefølge kan være med til at forme en fortælling.
Gennem praktiske øvelser, inspiration fra andre fotografers arbejde og fælles samtaler udvikler vi vores fotografiske blik og bliver mere bevidste om, hvordan billeder kommunikerer.
Weekendens program
Lørdag – Vi skaber fotografiske fortællinger
Den første dag dykker vi ned i fotografiets muligheder som historiefortællende medie. Vi ser på eksempler fra forskellige fotografers arbejde og undersøger, hvordan billeder kan formidle oplevelser, følelser og historier.
Med udgangspunkt i konkrete fotografiske opgaver arbejder vi derefter med vores egne idéer. Vi eksperimenterer med lys, komposition, motiver og billedsprog og begynder at skabe vores egne fotografiske fortællinger.
Søndag – Fra enkeltbilleder til en samlet fortælling
På kursets anden dag arbejder vi videre med de fotografier, vi har taget.
Vi lærer at udvælge, redigere og sammensætte billeder, så de understøtter hinanden og skaber en sammenhængende fortælling. Hvilke billeder fungerer godt sammen? Hvilken betydning har rækkefølgen? Og hvordan kan vi gøre vores historie tydeligere for dem, der ser billederne?
Dagen afsluttes med en fælles præsentation og gennemgang af deltagernes billedserier, hvor vi deler erfaringer, giver konstruktiv feedback og inspirerer hinanden.
Hvad får du med fra kurset?
Du får en større forståelse for fotografiets fortællende muligheder og lærer at arbejde med billedserier frem for udelukkende enkeltstående fotografier.
Undervejs arbejder vi med både kameraets tekniske og æstetiske muligheder, men det personlige billedsprog, kreativiteten og den visuelle historiefortælling er i centrum.
Der er plads til at eksperimentere, afprøve nye idéer og opdage, hvor forskelligt fotografier kan fortælle.
Hvem kan deltage?
Kurset er åbent for alle, uanset fotografisk erfaring og kameraudstyr. Du behøver ikke have et avanceret kamera – det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at arbejde kreativt med fotografi.
Vi glæder os til en inspirerende weekend med fotografi, fortællinger og nye perspektiver!
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 274004
- Første møde:
- 6.02.27 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 7.02.27 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 11
Pris
- Almen
- DKK 535,00
Katinka Klinge
Jeg er fotograf og billedkunstner, og jeg elsker at undervise i fotografi.
Jeg er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Fotoskolen Fatamorgana. Jeg har en billedkunstnerisk praksis, hvor jeg arbejder med både digitalt og analogt fotografi i form af udstillinger, installationer, kunstnerbøger og print.
Jeg har også en baggrund inden for dokumentarfotografi. Før jeg begyndte på Kunstakademiet, uddannede jeg mig til fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). I den forbindelse har jeg arbejdet som freelancefotograf for aviser og magasiner.
Både de æstetiske og dokumentariske aspekter af fotografiet interesserer mig, og det er netop i mødet mellem billedet og virkeligheden, at jeg oplever, at fotografiet kan noget helt særligt.
Jeg holder af at tale om fotografi, reflektere over det og udvide min egen og andres horisont. Derfor er jeg utrolig glad for at undervise i fotografi på Nordsjællands Aftenskole.